søndag den 28. september 2014

EN FEMINISTISK KLAGESANG

Okay! Jeg er på vej til at kaste mig ud i noget farligt her, særligt fordi, jeg egentlig ikke føler mig kompetent nok til at udtale mig, men det lader jeg mig altså ikke stoppe af. YOLO

Christiane S. M O’Connor også kaldet det yndige blogkælenavn Chri Chri er kommet i skudlinjen for sit debatindlæg om kønsroller (som kan læses her). Det forstår jeg såmænd godt, for det er ikke verdens bedste debatindlæg. Jeg tillod mig i en kommentar til link’et på Facebook at betegne det som 'DEJLIGT', fordi jeg synes, der var så meget at tage fat i (særligt min uddannelse og tendens til sprogligt flueknepperi taget i betragtning). Det oser af dårlig skriftlighed og forfærdeligt rollefordelte eksempler – for eksempel, at hun finder det totalt sexet, når en mand kører bil, som om dette udelukkende er en mandeting. Ja, der er masser af ting at sætte en finger på i dette indlæg, men samtidig forstår jeg ærlig talt godt hendes motivitation for indlægget.

Jeg faldt over et modindlæg på F-frekvensen.dk til Christianes med titlen ”Kære Chri Chri, må man også være fri fri?” af Mie Birk Jensen (kan læses her), som ærlig talt provokerede mig mere end Christianes. Mie skriver blandt andet som modsvar til Christianes postulat om den i forvejen eksisterende ligestilling, at hun ikke er enig, fordi hun ”synes det er pisse irriterende, når fremmede tager mig på røven. Fordi jeg flere gange er blevet truet med tæsk, når jeg har sagt til vedkommende, at de skal holde deres fingre for dem selv”, og dertil er det, jeg rynker på næsen og siger: Hvad fanden er det, der sker for denne konstante offerposition og konstante betragtning af mænd som nogle svin, der tager kvinder på røven uden tilladelse? I mine øjne bidrager dette overhovedet ikke til den ligestilling, der kæmpes for – tværtimod. Denne konstante italesættelse af kønsroller kan umuligt ophæves ved at blive ved med at sætte kvinden i en offer-position, hvor kvinden er en dukke, som bliver taget på røven af fremmede i byen (jf. et andet debatindlæg, jeg læste i Information, som ligeledes bidrager til min motivation for dette indlæg) og råbt af, hvis hun ikke siger ja til sex, eller hvis hun kysser med en anden kvinde, hvilket medfører tilsvining fra forbipasserende. Tværtimod ser jeg dette som en opretholdelse af kønsroller, der dikterer mænd som nogle fy-basser, der ser ned på kvinder, hvilket for mig overhovedet ikke lugter af ligestilling. Denne brokken over putten i kasser med, hvordan man skal være kvinde, modsvares med mænd, der puttes i kasser, og dette finder jeg ikke en ligestillingspolitik værdig. Det kvindehad, der omtales, modsvares med et mandehad, og så virker enden på denne diskussion sgu ret langt væk (på trods af, hvor langt væk den er i forvejen – der er jeg fuldstændig enig i, at Chri Chri er galt på den). 
Jeg ved godt, at dette er forbudt at sige, at der ligefrem er tale om mandehad, og jeg ved godt, at det ikke står således til, fordi feminisme er en kamp for lige rettigheder mellem mænd og kvinder og ikke kun en kamp for kvinder, men jeg synes denne agenda overskygges. Som Emma Watson siger i sin nylige tale ved FN, hvor hun netop kritiserer denne tendens til, at feminisme er blevet et fy-ord og et ord som forbindes med mandehad, så er det efter min mening et indlæg som Mies, der giver anledning til denne tilgang til feminisme. Som Watson siger: Feminisme er blevet noget som betragtes som ’manhating’ – og det skal stoppe. Men det er bare lige netop den smag, jeg får i munden, når jeg læser Mies indlæg: Wow, hun kan ikke lide mænd! Og Watson ville skælde mig sådan ud for det, jeg ved det godt. Feminisme er som sagt ikke mandehad, men en kamp for lige rettigheder til mænd og kvinder, og det kommer vi da aldrig frem til, hvis løsningen blot er at kaste lort efter nogle ubehøvlede mænds opførsel over for kvinder. Som Watson siger: ”Men don’t have the benefits of equality either” og ”Men – genderequality is your issue to!”. Så jeg kan synge virkelig højt med på Watsons tale (som kan ses her), men Mies indlæg, får mig desværre ud af takt.

Jeg er hammerglad for de feministiske tanker og politiske spekulationer og vilje til at gøre verden til et rarere sted med lige rettigheder, men jeg er ikke glad for mudderkastning. Det gør mig træt. Ved at sætte sig selv i denne offerposition, synes jeg netop, at disse kvinder bidrager til opfattelsen af kvinder som svage og udsatte, og ved at italesætte kvinden som svag, undertrykt og udsat, tror jeg blot, at denne opfattelse forstærkes. En vigtig del af den her debat er italesættelsen af kønnene og deres roller, og jeg forstår godt, hvorfor dette ønskes diskuteret, men så hjælper det bare ikke, at kvinder italesættes som udsatte og uretfærdigt behandlede.

Som modsvaret til Chri Chri afsluttes: ”Feminisme (…) er ikke en udviskning af den måde, du leger kvinde og mand på derhjemme, men en måde at åbne op for flere muligheder at være til på” – Enig! Men er det dét, der sker, når et indlæg som dette argumenteres med eksempler på, hvordan forfatteren af indlægget har oplevet at blive taget på røven af en fremmed, at få at vide, at det er flottere, når en pige får 12 eller scorer et fodboldmål, at hun kender adskillige kvinder, der er blevet udsat for seksuelle overgreb, at hun engang havde en lærervikar, der sagde, han betalte sig til blowjobs med bolsjer osv. osv. (By the way, hvad sker der for den lærervikar?!). Denne konstante placering af kvinden som et offer – er det en åbning af flere muligheder at være til på?

Jeg skriver altså dette indlæg, fordi jeg mener, det er en debat, som fortjener ligeværdig diskussion – lige så vel som alle andre debatter. Denne dobbeltmorale med at placere kvinden som et offer og manden som en, der gør hende til det offer, finder jeg totalt uflatterende, og den ødelægger en god og diskussionsværdig debat. Dermed er det altså ikke en kritik af feminisme (fandeme nej!!) men en kritik af kvinder, der konstant placerer sig selv i en offerposition. Jeg er ikke noget offer (heller ikke når jeg bliver udsat for numsegramsning på dansegulvet), og jeg synes, det er synd, hvis I føler jer som et.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar