fredag den 12. februar 2016

Et kusset ord fra en kusse

Digt af Nina Hindsgavl ©


Blindhedens udsyn gavner mig ikke. Du gør mig pisseblind og du får  mig til at se hele verden. Jeg glemmer den bare. Som om jeg blev advaret om nedprioriteringerne i opprioriteringen af dig? Selvfølgelig ikke. Det er kusset. Men du gør det også. Gør det det pikket? Kusse og pik mødes. Det er den smukkeste harmoni. Jeg nogensinde er stødt på. Det er dig, der er mit du for tiden. Men det gør også at jeg bliver hyperopmærksom på mit jeg og dets handlen. En handlen jeg ikke gider stå inde for. For den er fucking kusset. Men den er det hele værd. Værst. Mens eks-kæresters sirener hyler og skriger. Kigger jeg på dig.

og alt bliver sløret.

Skål.

lørdag den 28. november 2015

At fucke med hinandens vejrtrækning

Digt af Nina Hindsgavl ©


Du puster, jeg suger
Du suger, jeg puster
(Måske det nok mest er mig, der suger
Det hører sig vel til)
Et blæsevejr af horisonter
Din vejrtrækning med min
Du fucker med min vejrtrækning
Jeg trækker efter vejret
På grund af dig
Via dig
Ved hjælp af dig
Efter dig

Du fucker med min vejrtrækning
Forbandede idiot

søndag den 13. september 2015

To år uden progression

Jeg har lige fundet en gammel note til mig selv fra 2013, som jeg på bekymrende vis finder ret relevant stadigvæk. Øv



20/6-2013:

"Hej sommer og Nordjylland. Du burde være noget for enhver mand. Jeg kravler funderende rundt i hulen igen. I forsøget på at finde den gode zen. Mens jeg brækker mig over barnagtighed og racistiske bemærkninger. Men så er det godt, jeg her kan sidde og grine af deres mangel på forstærkninger. HVOR FANDEN ER DERES DATOMÆRKNINGER?"



Datomærkningen er tilsyneladende stadig gældende og ikke overgået sidste salgsdato, for latterlige bemærkninger er folk ikke løbet tør for endnu. Jeg har ikke behov for at være stolt af mit land, faktisk hader jeg ting, der lugter for meget af nationalisme og patriotisme, det smager så dårligt i min mund, men ligefrem at skulle være flov over mit land, synes jeg faktisk er ret så trættende. Beklager. 

At least open the fucking window, peeps

Alfabetdrenge


Digt af Nina Hindsgavl ©

Arh..
Blow his whistle, bitch.

Cityboy, jeg vil have en cityboy. Nej ikke nødvendigvis.

Du tror, jeg er noget, du ikke vil have, men måske jeg er det modsatte. Du ved det bare ikke.
Efter du har hørt og forstået mit inderste, er alting måske godt.
Fisse mig her og fisse mig der.
Gider I lade være med at besudle mig med jeres afdankede stereotype fremtidsvisioner?

Hjælp.

I forstår det ikke.
Jeg forstår det.
Kom.
Leg med mig og lad os caminorere væk.
Mod hinanden og med hinanden.

Når tiden er... ting sker, når tiden er. Men hvem er?
Og. Og alt starter med et og. Og
Pletskud. Lige dér ramte jeg pletskud – fordi jeg ramte ved siden af.

Q. Her kunne man skrive qupid, men det staves med C.

Rettidighed - jeg synes, tiden er nu, men måske jeg tager fejl, Jeg vil også gerne være trodsig, så måske det er fint at vente.
Så, så…
Togturspoesi til at putte lige op i røven. Ej, jeg mener faktisk, det jeg siger.
Uden tøven - tilsat en helt masse tøven.
Visse vasse.

We could have everything.

XOXOXOXOXOXO
You.
Z u later.

Æbletærte? Skal jeg bage dig en æbletærte?
Øv.

Åh, for helvede, åbn nu den dør. ………FARVEL

søndag den 28. september 2014

EN FEMINISTISK KLAGESANG

Okay! Jeg er på vej til at kaste mig ud i noget farligt her, særligt fordi, jeg egentlig ikke føler mig kompetent nok til at udtale mig, men det lader jeg mig altså ikke stoppe af. YOLO

Christiane S. M O’Connor også kaldet det yndige blogkælenavn Chri Chri er kommet i skudlinjen for sit debatindlæg om kønsroller (som kan læses her). Det forstår jeg såmænd godt, for det er ikke verdens bedste debatindlæg. Jeg tillod mig i en kommentar til link’et på Facebook at betegne det som 'DEJLIGT', fordi jeg synes, der var så meget at tage fat i (særligt min uddannelse og tendens til sprogligt flueknepperi taget i betragtning). Det oser af dårlig skriftlighed og forfærdeligt rollefordelte eksempler – for eksempel, at hun finder det totalt sexet, når en mand kører bil, som om dette udelukkende er en mandeting. Ja, der er masser af ting at sætte en finger på i dette indlæg, men samtidig forstår jeg ærlig talt godt hendes motivitation for indlægget.

Jeg faldt over et modindlæg på F-frekvensen.dk til Christianes med titlen ”Kære Chri Chri, må man også være fri fri?” af Mie Birk Jensen (kan læses her), som ærlig talt provokerede mig mere end Christianes. Mie skriver blandt andet som modsvar til Christianes postulat om den i forvejen eksisterende ligestilling, at hun ikke er enig, fordi hun ”synes det er pisse irriterende, når fremmede tager mig på røven. Fordi jeg flere gange er blevet truet med tæsk, når jeg har sagt til vedkommende, at de skal holde deres fingre for dem selv”, og dertil er det, jeg rynker på næsen og siger: Hvad fanden er det, der sker for denne konstante offerposition og konstante betragtning af mænd som nogle svin, der tager kvinder på røven uden tilladelse? I mine øjne bidrager dette overhovedet ikke til den ligestilling, der kæmpes for – tværtimod. Denne konstante italesættelse af kønsroller kan umuligt ophæves ved at blive ved med at sætte kvinden i en offer-position, hvor kvinden er en dukke, som bliver taget på røven af fremmede i byen (jf. et andet debatindlæg, jeg læste i Information, som ligeledes bidrager til min motivation for dette indlæg) og råbt af, hvis hun ikke siger ja til sex, eller hvis hun kysser med en anden kvinde, hvilket medfører tilsvining fra forbipasserende. Tværtimod ser jeg dette som en opretholdelse af kønsroller, der dikterer mænd som nogle fy-basser, der ser ned på kvinder, hvilket for mig overhovedet ikke lugter af ligestilling. Denne brokken over putten i kasser med, hvordan man skal være kvinde, modsvares med mænd, der puttes i kasser, og dette finder jeg ikke en ligestillingspolitik værdig. Det kvindehad, der omtales, modsvares med et mandehad, og så virker enden på denne diskussion sgu ret langt væk (på trods af, hvor langt væk den er i forvejen – der er jeg fuldstændig enig i, at Chri Chri er galt på den). 
Jeg ved godt, at dette er forbudt at sige, at der ligefrem er tale om mandehad, og jeg ved godt, at det ikke står således til, fordi feminisme er en kamp for lige rettigheder mellem mænd og kvinder og ikke kun en kamp for kvinder, men jeg synes denne agenda overskygges. Som Emma Watson siger i sin nylige tale ved FN, hvor hun netop kritiserer denne tendens til, at feminisme er blevet et fy-ord og et ord som forbindes med mandehad, så er det efter min mening et indlæg som Mies, der giver anledning til denne tilgang til feminisme. Som Watson siger: Feminisme er blevet noget som betragtes som ’manhating’ – og det skal stoppe. Men det er bare lige netop den smag, jeg får i munden, når jeg læser Mies indlæg: Wow, hun kan ikke lide mænd! Og Watson ville skælde mig sådan ud for det, jeg ved det godt. Feminisme er som sagt ikke mandehad, men en kamp for lige rettigheder til mænd og kvinder, og det kommer vi da aldrig frem til, hvis løsningen blot er at kaste lort efter nogle ubehøvlede mænds opførsel over for kvinder. Som Watson siger: ”Men don’t have the benefits of equality either” og ”Men – genderequality is your issue to!”. Så jeg kan synge virkelig højt med på Watsons tale (som kan ses her), men Mies indlæg, får mig desværre ud af takt.

Jeg er hammerglad for de feministiske tanker og politiske spekulationer og vilje til at gøre verden til et rarere sted med lige rettigheder, men jeg er ikke glad for mudderkastning. Det gør mig træt. Ved at sætte sig selv i denne offerposition, synes jeg netop, at disse kvinder bidrager til opfattelsen af kvinder som svage og udsatte, og ved at italesætte kvinden som svag, undertrykt og udsat, tror jeg blot, at denne opfattelse forstærkes. En vigtig del af den her debat er italesættelsen af kønnene og deres roller, og jeg forstår godt, hvorfor dette ønskes diskuteret, men så hjælper det bare ikke, at kvinder italesættes som udsatte og uretfærdigt behandlede.

Som modsvaret til Chri Chri afsluttes: ”Feminisme (…) er ikke en udviskning af den måde, du leger kvinde og mand på derhjemme, men en måde at åbne op for flere muligheder at være til på” – Enig! Men er det dét, der sker, når et indlæg som dette argumenteres med eksempler på, hvordan forfatteren af indlægget har oplevet at blive taget på røven af en fremmed, at få at vide, at det er flottere, når en pige får 12 eller scorer et fodboldmål, at hun kender adskillige kvinder, der er blevet udsat for seksuelle overgreb, at hun engang havde en lærervikar, der sagde, han betalte sig til blowjobs med bolsjer osv. osv. (By the way, hvad sker der for den lærervikar?!). Denne konstante placering af kvinden som et offer – er det en åbning af flere muligheder at være til på?

Jeg skriver altså dette indlæg, fordi jeg mener, det er en debat, som fortjener ligeværdig diskussion – lige så vel som alle andre debatter. Denne dobbeltmorale med at placere kvinden som et offer og manden som en, der gør hende til det offer, finder jeg totalt uflatterende, og den ødelægger en god og diskussionsværdig debat. Dermed er det altså ikke en kritik af feminisme (fandeme nej!!) men en kritik af kvinder, der konstant placerer sig selv i en offerposition. Jeg er ikke noget offer (heller ikke når jeg bliver udsat for numsegramsning på dansegulvet), og jeg synes, det er synd, hvis I føler jer som et.

søndag den 9. februar 2014

OVERDREVEN BRUG KAN VIRKE AFFØRENDE

Digt af Nina Hindsgavl ©

Når jeg sætter mig forrest i metroen, 
er det ikke fordi, jeg er turist i storbyen,
men fordi jeg er en 
eksistenstænker.
Mens I andre fokuserer på at være fokuserede,
forsøger jeg at være ufokuseret.

Og jeg ligger bare her på en bund af edderkoppespind.
Mens du er typen, som hænger din egen kunst op i eget hjem.

Overdreven brug kan virke afførende.


lørdag den 25. maj 2013

DET ER OS

Digt af Nina Hindsgavl ©
Vi er dem, der leger.
Det er os, du kan høre.
Det er os, der skider på, om blommen i ægget er hård eller blød. 
Bare den er der.
Ellers er det jo først, at der er noget fuldstændig galt.
Vi etableres.
Og du kigger gennem vinduer.

Bonjour tout le monde.

Og vi skulle - skal - forestille at være voksne mennesker?
Måske vi bare er voksende. Eller hvad?
Nej nu bliver det for B-A-R-N-L-I-G-T